Specialundervisning

 

På Trekronergade Freinetskole har vi som i folkeskolen mulighed for at give specialundervisning til børn med særlige behov. Skolens andel af specialundervisningsbørn og -timer svarer til landsgennemsnittet.

Der findes 2 forskellige puljer til specialundervisning :

- puljetimer
Skolen stiller et antal timer til rådighed, som den enkelte lærer kan bevilge til børn med lettere indlæringsvanskeligheder i dansk eller matematik. 
Der kan også gives timer til børn med behov for en tidsbegrænset intens støtte i et specifikt område, f.eks. grammatik, forberedelse til afgangsprøve el.lign.
Undervisningen bliver her varetaget af en af skolens lærere.

- støttetimer
For at få bevilget midler til en mere intens støtte til børn med komplicerede indlæringsvanskeligheder, skal et barn indstilles til en psykologisk undersøgelse. I samarbejde med PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) søger vi økonomisk tilskud til støttetimer.
Får vi bevilget timerne, er det oftest en støttelærer, som gennemfører undervisningen med barnet - det kan være i eller udenfor gruppen.